Når man har et sponsorat i den trecifrede millionklasse, skal det aktiveres bedst muligt. Dette er logik for de fleste, men det er til gengæld en helt anden sag rent faktisk at gøre det. Sammen med verdens største whiskybrand Johnnie Walker er vi pt. i gang med en aktivering af sponsoratet hos McLaren (det mest vindende team i F1 de seneste 50 år), som denne sæson har Kevin Magnussen bag rettet i en af dere biler.
Første led er en pressetur til England, hvor Kevin skal interviewes af seks journalister. De er udvalgt, så de ikke konkurrerer med hinanden, og på den måde opnår vi en bred dækning i TV og online samt på print i magasiner og aviser.
Altafgørende for om turen bliver en succes eller en fiasko, er den gensidige respekt mellem os som repræsentanter for Johnnie Walker og journalisterne, der skal have en god historie med hjem, som giver anerkendende blikke på redaktionen og konens accept af en arbejdsdag på 19 timer.
Dertil kommer selvfølgelig, at McLaren ikke er et hvilket som helst sportsbrand. Siden stiftelsen i 1963 har McLaren vundet 25% procent af de løb, som de har deltaget i, og været på podiet i over halvdelen af disse. Har man så meget succes, overlader man intet til tilfældighederne, og specielt ikke når det kommer til medierne.
PR-mæssigt er turen en stor succes med solid omtale og branding af Johnnie Walker. For os er det væsentligste dog, at det også kan ses i salgstallene. Det sker ikke på de 48 timer, der er gået siden mandagens pressetur, men på sigt skal PR være med til at sikre kommerciel succes, ellers kan det rent ud sagt være lige meget.
Programmet for turen:
Interviews med Kevin Magnussen
Rundvisning på McLaren Technology Centre
Johnnie Walker Whiskysmagning i det centrale London
(Klik på billedet for at åbne galleri med stemningsbilleder)