Dagsordener: Grænsekontrol
En lille aftale til et par hundrede millioner kroner om grænsekontrol er blevet til et politisk cirkus. Her kommer en quick ‘n’ dirty analyse af de forskellige dagsordner.
Dansk Folkeparti
En vindersag på den hårde måde. Nu har det handlet om økonomi i laaaang tid, og det kan DF ikke bruge til ret meget andet end at komme i problemer som ved efterlønsreformen. Grænsekontrol er derimod fantastisk for DF, og det gør det kun bedre, at der er kommet skarpe reaktioner fra EU og Tyskland. DF bærer gerne mere brænde til det bål, som da de smed nazikortet over for tyskerne: Bland dig udenom, ambassadør
Med kritikken af professoren fra KU får DF mulighed for at forlænge debatten om grænsekontrollen samtidig med, at man kommer i klar opposition til det akademiske Danmark. Igen vand på DF’s mølle.
Regeringen
Det er ærgerligt at være pro EU og så blive beskyldt for det modsatte. Regeringen kæmper en brag kamp både indenrigs- og udenrigspolitisk for at minimere skaderne ved grænsekontrolaftalen. Det er op ad bakke hele vejen, og udfaldet mod eksperten fra KU må anses for at være et forsøg på doping for at aflede opmærksomheden fra miseren og nå op på toppen. Selvom aftalen ikke kommer til at betyde ret meget i praksis, står regeringen med en tabersag. Den skal lukkes nu og erstattes af en anden dagsorden. Den tidligere undervisningsministers udfald mod skolelærerne kunne være et forsøg på dette. Skoledebatten er i hvert fald altid en populær politisk slagmark: Er lærerne ambitiøse nok?
Oppositionen
Det er en blandet landhandel. De Radikale med deres nyvundne momentum og identitet kører på med fuld kraft og kritisere grænsekontrollen. S og SF er lidt på den ene og den anden side, hvor de ikke kan blive enige med sig selv om, hvad der skal ske, eller om de er for eller imod grænsekontrollen.
EU
Reaktionen på bruddet med “ånden i Schengen-samarbejdet” har været særdeles kraftig. Det er den altid, når et af de små lande træder ved siden af. Det er nemlig gratis at statuere et eksempel med de små lande, mens udfald mod de store lande giver tilsvarende store problemer. Østrig er et eksempel på et land, som tidligere har været ude for denne form for miniput-hetz. Ingen åbnede munden, da Frankrig og Italien lavede en uskøn aftale om tunesiske flygtninge tidligere på året. Sådan er det. EU har desuden brug for at tale om andet end problemer i euro-zonen, og her er Danmarks pseudo-grænsekontrol en kærkommen lejlighed.