Hvem skal tøjle medierne?

Der er udbrudt krig mellem medieordførerne på Christiansborg og medierne. Striden omhandler sanktionsmuligheder over for medier, som jokker i spinaten og bringer fejlagtige historier. I dag kan sådanne hændelser bringes for Pressenævnet, der er en uafhængig instans, som personer, virksomheder eller andre kan klage til, hvis de føler sig uretmæssigt behandlet i medierne.

Pressenævnet har meget begrænsede muligheder for at sanktionere medierne. Finder nævnet, at et medie har handlet i strid med reglerne for god presseskik, kan mediet pålægges at bringe en rettelse. Det gør mediet, og det er så det. Det vil medieordførerne gerne have lavet om på, og det falder blandt andre Lisbeth Knudsen for brystet: Medieordførere på gal kurs

Hvis politikerne griber ind i denne frivillige selvjustits, hvor går så grænsen for andre indgreb i uafhængige mediers pressefrihed? Helt galt går det for politikerne, der også mener at Pressenævnet, som en slags særdomstol skal kunne idømme bøder. De presseetiske regler, som Nævnet forvalter, er udstukket af medierne selv i et kompromis, som er grundlaget for den nuværende medieansvarslov.

Knudsen er utilfreds. Politikernes kritik kommer som optakt til forhandlinger om omlægning af mediestøtten – en omlægning, der formentlig får meget store konsekvenser for især nyhedsprintmedier, der i dag får en stor del af kagen. Medierne føler helt sikkert, at politikerne blander tingene sammen og ej heller har blik for det potentielle demokratiske problem i at stække mediernes frihed.

Men politikerne er også utilfredse: Medier skal give reel oprejsning til uskyldige

Medierne skal naturligvis have mulighed for at bringe de historier, de vil, men de skal altså også påtage sig et reelt ansvar for, at mennesker, der uretmæssigt bliver hængt ud, efterfølgende bliver renset. Der er behov for, at det ansvar tages mere alvorligt, end det gør i dag, når det drejer sig om alvorlige mediehistorier, der på et usandt grundlag kan smadre menneskers liv eller f.eks. virksomheders omsætning.

Mogens Jensen (S) hentyder her til, at det reelt er gratis for medierne at trække en person igennem sølet, og visse journalister (men langt fra alle!) ser det ligefrem som en blåstempling at have været en tur i nævnet. Skyldig eller ej er ligegyldigt – Pressenævnet er en papirtiger – så journalisten kommer kun i problemer, hvis forurettede kender hans redaktør eller rent faktisk går til domstolene, hvilket dog de færreste orker.

Jeg er enig med Mogens Jensen og de andre medieordførere. Der er brug for en gentænkning af Pressenævnet. På den anden side skal der værnes om pressefriheden – om ikke for enhver pris, så meget tæt på. Når medieordførerne først har varslet reformer, skal der meget til, før de trækker dem (helt) tilbage igen. Så et eller andet kommer der til at ske, og jeg glæder mig til både at følge med i slagsmålet op til og se det endelige resultat.