Hvis du ikke har noget at sige, er der ingen, som lytter til dig
Det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Akdogan forklarer i Politiken den 25. februar at én af grundene til, at hendes parti har den laveste vælgertilslutning i årevis bl.a. skyldes, at regeringspartiet mangler en Søren Pind-type; en person, som tør lade hånt om partidisciplinen og rent faktisk formulere sin mening om både dette og hint.
Og det det har hun ret i. For siden regeringsdannelsen har Socialdemokratiet formået ikke at have en mening om noget som helst. Betalingsringen er et indlysende eksempel på, at Helle T. og kompagni har ladet folkestemningen bestemme, og dermed har kastet egne holdninger overbords.
Set i det lys er der ikke meget at sige til, at vælgerne vælger anderledes. For hvad er der at vælge ud fra, hvis ikke partiet har givet sin mening til kende?
Med andre ord: Hvis du vil have folk til at lytte, skal du have noget at sige – og helst noget, som er skarpt nok til, at folk gider tage stilling. Det gælder politikere, men det gælder naturligvis også annoncører og andre, som har behov for at udbrede deres budskab for at blive valgt på den ene eller den måde.
Så næste gang du eller din virksomhed føler et behov for at aflevere et budskab, så er det ikke nogen tosset idé, at tænke lidt på Søren Pinds briller og strithår, som unægteligt begge er en lidt kantet størrelse. For det er med de alt for strømlinede budskaber, der forsøger at få alle i tale, at man ikke får nogen i tale. Overhovedet.
Læs Politikens artikel her: