Integral har i julemåneden hjulpet Ungdommens Røde Kors med at facilitere en lektiecafécamp, der også omfattede Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet Ungdom.
Campen havde til formål at finde ind til kernen i de frivillige lektiecaféer, og resultatet fremlægges for undervisningsminister Christine Antorini på en konference i januar.

Formanden for Ungdommens Røde Kors Amalie Utzon og Helsingørs borgmester Benedikte Kiær, der holder inspirationsoplæg
Integral har både hjulpet med udvikling af program og presseomtale, ligesom Integral var moderator og referent under selve campen. I disse dage arbejder Integral sammen med de fire organisationer på en række anbefalinger, der bliver campens resultat.