Mini-reportage: Integral til Folkemøde

Integral havde undertegnede som udsending på Folkemødet i Allinge på Bornholm i weekenden. Folkemødet er politikernes Roskilde Festival med talerstolen som Orange Scene, hvor alle de store navne går på. Bloggere kommenterer og tænketanke perspektiverer.

Min opgave var naturligvis at udbrede kendskabet til Integral blandt de mange, der var med på Solskinsøen under Folkemødet.

Der blev plejet og skabt relationer til journalistkorpset, der blev talt med potentielle kunder og der blev prikket lidt på beslutningstagernes skuldre.

Jeg har tidligere deltaget i “originalen” Almedalsveckan på Gotland, så forventningerne var store.

Rune Kristensen deltog på Folkemødet 2012 for Integral

På mange måder minder det mest af alt om en stor fætter-kusinefest, når man kigger rundt: Folk krammer og genopfrisker venskaber på tværs af partier, kommunikationsbureauer, lobbyistfirmaer, medier og interesseorganisationer. Der debatteres i boder og telte, og med 750 oplæg og arrangementer, så er der rigeligt at se til som deltager. Der byttes visitkort og trykkes hænder. Der netværkes konstant. Alle caféborde summer af småsnakken, og havnen er omdannet til Danmark magtcentrum for en stund.

Både Cirkuspladsen og havnen var fyldt med mennesker fra torsdag til søndag

Alle, der skulle være der, var der – og som et af de vigtige bureauer i kommunikationsbranchen, så var et Folkemøde uden Integral uundgåeligt.

De 15.000 udefrakommende har nu forladt Bornholm. De øvrige analyser af Folkemødet har været, at ”folket” – modsat sidste år – havde fundet til Folkemødet. I fin samklang med den samlede politiske elite. Læs eksempelvis Jens Ringbergs analyse her og Troels Mylenbergs analyse her.

Allinge ligner sikkert igen sig selv efter en weekend med fuld knald på

Folkemødet er interesseorganisationernes og PA- og PR-bureauernes platform til at profilere sig – og Integral er helt sikkert at finde på næste års folkemøde.