Don’t shoot the messenger – he’s just a messenger

I gode gamle dage (i hvert fald som de bliver afbilledet på film…) var det en uskik at tage budbringeren til indtægt for de beskeder, han på vegne af sin konge viderebragte til tredjepart. Sådan er det tilsyneladende ikke længere. Det viser sagen om, hvem der lækkede oplysninger om Thornings skatteforhold til B.T. og tilsyneladende også EB (hvis man altså skal tro på, hvad der står i avisen).

Lad mig med det samme slå fast, at hvis en spindoktor har brudt loven, så skal han straffes. Selvom han kun har været budbringeren, har han naturligvis haft mulighed for at sige “nej, det er sgu ulovligt, det får I mig ikke til at gøre”.

Den ene lektor i dit-og-dat efter den anden udbasunerer fantasifuldt om, hvilken magt spindoktorer har, og hvor konspirationsagtigt de arbejder – i ly af mørket og på vej fra en forbrydelse til den næste, fristes jeg næsten til at sige. Beskrivelserne af spindoktorers arbejde og metoder hen over weekenden på TV2 News m.fl. er i bedste fald egnede til sløje krimier, for bare i nærheden af realiteterne er de ikke.

En spindoktor er en rådgiver, som hjælper sin minister (eller kunde for den sags skyld) med 1) at få formuleret sig klart og præcist i offentligheden, 2) at tale med medier/journalister på vegne af ministeren og 3) at prioritere hvilke emner ministeren skal udtale sig om og hvordan.

Jobbeskrivelsen er altså ret simpel, men kræver til gengæld rigtig mange timers arbejde. På lige fod med andre, der er tæt på regeringen indebærer det selvfølgelig også, at rådgiveren har indsigt i følsomme oplysninger. Sidstnævnte skal naturligvis håndteres med respekt for loven. Men at skyde budbringeren alene giver absolut ingen mening.