10-doblet Renault-salg

I februar 2015 gik Ejner Hessel for første gang nogensinde på TV. Thorkild Thyrring var hovedpersonen og kampagnen ti-doblede salget af Renault Twingo.

Danmarks største bilforhandler

Ejner Hessel er med sine 22 butikker, en omsætning på 3,0 mia. kr. (2014) og ca. 800 ansatte Danmarks største autoriserede forhandler af og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, smart og Dacia.

Det hele startede i Herning tilbage i 1968, da Ejner Hessel selv begyndte at købe brugte svenske lastbiler for at sætte dem i stand og sælge dem til danske vognmænd. Denne rod i vognmandsverdenen er baggrunden for Hessels succes. Og man har holdt fast i de gamle værdier: Jysk ordholdenhed, ydmyghed og vilje.

Helt konkret har vi i kampagneperioden ti-doblet salget af Renault Twingo hos Hessel, hvilket sætter en streg under at vi er meget mere end Mercedes-Benz, og det er vi – sagt på midtjysk – helt pænt tilfredse med.Kim Melsen, Salgsdirektør, Ejner Hessel

Ejner Hessels barrierer

Ejner Hessel er mest kendt i Jylland og primært som Mercedes-Benz forhandler. For mange danskere er Hessel = Mercedes-Benz. Der ligger således en vigtig opgave i at få markedsført Hessel som en landsdækkende forhandler, der også forhandler og servicerer Renault, Smart og Dacia.

Dernæst er der benhård konkurrence om småbilssegmentet, som er vokset kolossalt de seneste år. Her konkurreres specielt hårdt på prisen. Og derfor skal der sælges rigtig mange biler, før indtjeningen ser fornuftig ud.

Integrals rolle

Integral er full-service bureau for Ejner Hessel – rådgiver og eksekverer på både strategisk og taktisk niveau – på tværs af medieplatforme. Integrals opgave var at komme med et oplæg på, hvordan man kunne udnytte TV-mediet bedst muligt med disse fire målsætninger for øje:

  • At opnå højere kendskab til at Hessel ikke kun er Mercedes-Benz-, men også Renault-forhandler

  • At opnå højere kendskab til Hessel på Sjælland

  • At øge salget af hhv. den ny Renault Twingo og den ny Renault Clio

  • At øge antal besøg på Hessels værksteder i sommerperioden

Løsningen

Integrals bedste vurdering var, at dette krævede noget ekstraordinært for at få flyvehøjde. Derfor inviterede bureauet Danmarks mest vindende racerkører nogensinde, Thorkild Thyrring, til casting
– velvidende at han er en karakter, der i højeste grad deler vandene blandt danskerne.

Idéen med at bruge Thorkild Thyrring var ikke, at han skulle være talsmand for Hessel. Tværtimod står Thorkilds personlighed nemlig i skarp kontrast til Hessels værdier som fx ydmyghed. Det var derfor sjovt at bruge Thorkild til at anprise Hessel ved faktisk at væres talsmand for sig selv.

Der er lavet 4 film i rækken, der hver især sætter fokus på én af Hessels særlige styrker: Eksperter, landsdækkende, service og originalitet.

Disse 4 film er understøttet af en stærk online kampagne med display annoncering, YouTube og Facebook.

Resultaterne

  • Allerede med den første film blev salget af Renault Twingo ti-doblet.

  • Sammenlagt 117.400 afspilninger på YouTube (og tæller stadig).

  • Kampagnen gav desuden masser af diskussion og omtale – på de sociale medier.