Markedsstrategi

Integral hjælper med at udvikle en implementerbar markedsstrategi, der øger salget. Ikke så få danske virksomheder er i fuld gang med at optimere produktionsdelen af værdikæden bl.a. ved hjælp af outsourcing og udflytning af arbejdspladser. Det kan være en forudsætning for at kunne begå sig på markedet, men det bliver aldrig en løsning i sig selv. For hvad nu hvis de kunder, man troede skulle købe produkterne, hellere vil have noget andet? Hvis tiden er løbet fra brand’et, fra idéen, fra designet, fra positionen, så ender kostprisen pr. enhed med at være relativ ligegyldig. Hos Integral mener vi, at værdikæden må vendes om, så virksomhedens verden starter hos kunderne frem for at slutte dér. Den markedsvendte værdikæde skal levere ønskepositionen, og det kræver, at der er fuld integration mellem alle led. Vi hjælper med at sikre denne integration og anvise en vej til succes på markedet.
Vi har bl.a. samarbejdet med Faber, Royal Unibrew, Jamo, Onkyo, Vipp, MEFA, Broen Lab og Pressalit Care om markedsstrategier.